Et grundigt forarbejde minimerer risikoen for fejlansættelse
Ansættelse af nøglemedarbejdere og ny ledelse er en forholdsvis stor opgave for mindre organisationer og skoler, hvor hverdagen i forvejen kan være presset. Og den største frygt for en bestyrelse eller en ledelse, der står overfor at skulle ansætte nøglepersoner, er risikoen for fejlansættelse. For at minimere denne risiko forfalder man ofte til anvendelse af dyre test og rekrutteringsbureauer. De mangler dog ofte forståelsen for de særlige forhold der gør sig gældende i netop jeres organisation.
Det er grundlæggende umuligt at undgå fejlansættelser ind i mellem, men risikoen kan minimeres betragteligt. Det kræver dog at man afsætter tid nok til den indledende fase, og at man udarbejder en ordentlig plan. En god plan skal ikke bare sikre at man rammer plet første gang, men også sikre den administrative forretningsgang og at alle ansøgere får en ordenlig behandling. Alt dette kræver indsigt og en grundlæggende forståelse for opgavens karakterer og for organisationen.
Jeg har fra min tid som leder stor erfaring med ansættelse af alle typer af medarbejdere fra teknisk administrativt personale over akademikere til ledere. Jeg hjælper jer både som interim konsulent med en grundig forberedelse og analyse af de kompetencer og kvalifikationer I eftersøger og/eller med udarbejdelse af præcise funktions- og jobbeskrivelser.
Jeg bidrager desuden gerne med råd og anbefalinger i forhold til søgeprocessen samt som konsulent i forbindelse med udvælgelse og ansættelse. Hertil har jeg et kæmpe personligt netværk, og kender mange potentielle kandidater indenfor kultur-, skole- og organisationsverdenen. For den rette samarbejdspartner bringer jeg gerne dette netværk i spil.
Eksempel på rekrutteringsforløb
- Plan for ansættelsesforløb – fra stillingsopslag til ansættelse!
- Udarbejdelse af tidsplan
- Udarbejdelse af profilbeskrivelse
- Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse
- Udarbejdelse af stillingsopslag
- Forslag til valg af rekrutteringskanaler
- Administrativ håndtering af ansøgere
- Udvælgelse af kandidater
- Rådgivning forud for samtaler
- Bisidder under samtaler
